Skip to main content
☎ 86 87 06 00 · Lukket nu · Åbner i dag kl. 08.00

Tandpleje for børn
og unge

Gode tandvaner begynder tidligt – og udvikler sig gennem hele opvæksten.

Hos Tandlægerne i Ans følger vi barnets tænder og bid fra de første tænder og gennem ungdomsårene med fokus på forebyggelse, tryghed og sunde tænder for livet.

TANDPLEJE GENNEM OPVÆKSTEN

Vi følger tænderne,
mens barnet vokser.

Børns tænder og behov ændrer sig gennem hele opvæksten. Derfor tilpasser vi undersøgelser, vejledning og behandling til det enkelte barns alder og udvikling.

Vi følger blandt andet tændernes frembrud, tandskiftet, tandkødet og udviklingen af bidet. Samtidig arbejder vi forebyggende med tandbørstning, fluor, kost og gode vaner, så problemer så vidt muligt undgås.

Har barnet behov for behandling eller vurdering af tandregulering, tager vi hånd om det som en naturlig del af det samlede tandplejeforløb.

DET KAN I FORVENTE

Vi holder øje med mere
end bare tænderne.

FOREBYGGELSE

Vi hjælper barnet med gode vaner omkring tandbørstning, fluor, kost og drikke. Målet er at forebygge problemer, før de opstår.

t.

TÆNDER & TANDSKIFTE

Vi følger både mælketænder og blivende tænder og holder øje med, at tandskiftet og tændernes frembrud udvikler sig, som det skal.

BID & TANDREGULERING

Fyldningen formes og tilpasses, så både funktion, bid og farve harmonerer med dine øvrige tænder.

SPØRGSMÅL OM BØRNS TANDPLEJE

Det spørger forældre
ofte om.

Børns tænder udvikler sig hurtigt, og det er helt naturligt, at der opstår spørgsmål undervejs.

Her har vi samlet svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte møder om tandpleje gennem barnets opvækst.

Hvornår skal mit barn første gang til tandlæge?

Det første møde med tandlægen skal gerne være en god og tryg oplevelse. Vi tilpasser besøget til barnets alder og til, hvor meget barnet er klar til.

Formålet er både at følge tændernes udvikling og at gøre barnet fortroligt med klinikken, tandlægen og det at få undersøgt sine tænder.

Hvor ofte skal mit barn til tandlæge?

Hvor ofte barnet skal ses, afhænger af barnets tænder, alder og individuelle behov.

Vi vurderer løbende, hvornår det er bedst at se barnet igen. Har barnet behov for ekstra kontrol eller forebyggelse, tilpasses intervallet derefter.

Hvor længe skal jeg hjælpe med tandbørstningen?

Selv om barnet tidligt gerne vil børste selv, har det i mange år - typisk op til 10. år - brug for hjælp fra en voksen for at få alle tandflader ordentligt rene.

Lad gerne barnet børste først, og hjælp derefter med at børste tænderne grundigt.

Hvad gør vi, hvis mit barn er bange for tandlægen?

Fortæl os det gerne inden besøget. Så kan vi tage ekstra hensyn og tilpasse besøget til barnet.

Vi arbejder i barnets tempo og lægger vægt på små, positive oplevelser. Et barn behøver ikke kunne klare det hele ved første besøg – trygheden kommer først.

Hvornår holder I øje med behovet for tandregulering?

Vi følger udviklingen af tænder, kæber og bid gennem hele opvæksten.

Hvis vi ser tegn på, at tandstillingen eller bidet bør vurderes nærmere, tager vi det op med jer og sørger for, at barnet bliver vurderet på det rette tidspunkt.

Hvad gør vi, hvis barnet får tandpine eller slår en tand?

Kontakt os hurtigst muligt, hvis barnet får tandpine, hævelse eller kommer til skade med en tand.

Ved en tandskade er det en god idé at ringe med det samme, så vi kan vurdere, hvad der skal gøres, og hvor hurtigt barnet skal ses.

Klar til et trygt
første besøg?

Et godt forhold til tandlægen begynder med en god oplevelse.

Læs om, hvordan vi tager imod børn hos Tandlægerne i Ans, og hvordan vi gør det første besøg roligt, trygt og i barnets tempo.